KIA STONIC – EN IØJNEFALDENDE KOMPAKT CROSSOVER, SOM OSER AF SELVTILLID

Den helt nye KIA Stonic er en iøjnefaldende og selvsikker kompakt crossover i det stærkt voksende B-SUV segment

Fredericia, den 20. juni 2017– Den helt nye KIA Stonic er en iøjnefaldende og selvsikker kompakt crossover, og den vil blive en stærk erobringsmodel for KIA i et af Europas nyeste og hurtigst voksende bilsegmenter.

Der sælges på nuværende tidspunkt 1,1 million nye biler om året i det europæiske B-SUV-segment, hvilket svarer til ca. 7 % af det samlede bilsalg, og i henhold til prognoserne vil salget stige til over 2 millioner biler frem til 2020.

Michael Cole, som er Chief Operating Officer hos KIA Motors Europe, udtaler følgende: ”Hvad angår volumen, forventes B-SUV-segmentet at overhale C-SUV segmentet frem mod 2020, hvor mere end hver 10. nye bil, der sælges, vil være fra Stonics segment. B-SUV-segmentet tiltrækker forskellige typer kunder, hvor 21 % af kunderne opgraderer fra en mikrobil og andre 15 % downsizer fra deres familiehatchbacks. Biler som Stonic tiltrækker også kunder, der gerne vil udskifte deres kompakte MPV’er".

“KIA Stonic bliver én af de mest attraktive biler i denne hurtigt voksende klasse, og den bakkes op af KIAs unikke 7 års garanti og mærkets ry for driftssikkerhed, kvalitet og moderne design. I takt med at segmentet vokser, ser Stonic ud til at blive en af vores mest solgte biler”.

KIAs nyeste crossover i B-segmentet er den mest individualiserbare KIA nogensinde både indvendigt og udvendigt, og udstråler ægte europæisk design. Bilens design er et af mærkets mest imponerende nogensinde, og alligevel genkender man straks bilen som en KIA takket være designsignaturer som eksempelvis tigernose-kølergrillen.

Karrosseriet er designet i Europa i samarbejde med KIAs koreanske design studio, og det kombinerer skarpe horisontale linjer med blødere skulpturelle overflader. Individualisering er vigtig for mange kunder i B-SUV-segmentet, og med Stonics tag i targa-stil kan kunderne vælge en tofarvet lakering med inspiration fra konceptbilen KIA Provo fra 2013. Bilen vil kunne fås i op til 20 kombinationer med to farver, hvor der kan vælges imellem fem markante farver til taget.

En række downsizede turboladede benzin- og dieselmotorer er tilgængelige, og de er kombineret med en manuel gearkasse, som optimerer førerens engagement og motorens effektivitet. Køberne kan vælge mellem KIAs 1,0-liters T-GDI-letvægtsmotor (benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning), som yder 120 hk og en 1,25-liters eller 1,4-liters MPI-motor (multipoint-indsprøjtning) uden turbo. Udvalget af motorer fuldendes af en effektiv 1,6-liters dieselmotor med modelprogrammets laveste niveau af CO2-emissioner.

Bilens styretøj og undervogn er tilpasset til europa, og komponenterne er konstrueret til at give en medrivende køreoplevelse med direkte styrerespons og stabile køreegenskaber. Bilen har elektronisk stabilitetskontrol (ESC) og Vehicle Stability Management (VSM) som standardudstyr, så den forhjulstrukne Stonic leverer begejstring og selvsikkerhed under alle kørselsforhold. VSM omfatter funktionerne Torque Vectoring ved opbremsning, Straight Line Stability og Cornering Brake Control.

I Stonics europæisk designede kabine er teknologien og ergonomien i højsædet, og køberne har lige så mange muligheder for at individualisere kabinen som bilens eksteriør med en lang række sprælske farvepakker. Den er en af de mest gennemtænkte biler i klassen og kunderne får en lang række nye undervogns-og infotainmentteknologier, der øger sikkerheden, komforten og bekvemmeligheden. Bilen får Apple CarPlay™ og Android Auto™ som standardudstyr, så smartphonefunktionerne nemt kan anvendes via infotainmentsystemets touchscreen. Som alle andre KIA modeller er den tilgængelig med en lang række teknologier, der øger komforten og bekvemmeligheden – fx opvarmede forsæder, fartpilot og nøglefri betjening.

Den smarte indretning af kabinen i Stonic maksimerer pladsen for alle personer i bileni forhold til de kompakte ydre mål. Bilen byder på klassens bedste skulderplads, god benplads og god lofthøjde, og det alsidige bagagerum med en kapacitet på 352 l (VDA) kan udvides eller gøres mindre ved hjælp af en dobbelt bund.

Bilens platform og karrosseri er stærkt, sikkert og let, og det består af 51 % avanceret højstyrkestål. Karrosseriet yder sikkerhed, komfort for passagererne og raffinement under alle kørselsforhold. Bilen kan udstyres med en række af KIAs avancerede DRiVE WISE-førerassistentsystemer (ADAS), der øger den aktive sikkerhed yderligere. Disse teknologier omfatter automatisk nødbremsesystem (AEB)* med fodgængerregistrering og Forward Collision Alert (FCA); Blind Spot Detection (BSD) med Rear Cross Traffic Alert (RCTA) og vognbaneassistent (LDWS). Stonic kan desuden fås med fjernlysassistent (HBA) og træthedsregistrering (DAW), der fungerer ved hjælp af et nyt fusionskamerasystem og giver kunderne ekstra tryghed.

Den danske KIA importør har endnu ikke det danske modelprogram og priser klar, men forventer at kunne lancere bilen i Danmark i 4. kvartal af 2017.

KIA TOPPER J.D. POWERS KVALITETSANALYSE FOR ANDET ÅR I TRÆK

KIA Niro er blot en af de fem KIA modeller, der indtager førstepladsen i sit segment i J.D. Powers kvalitetsanalyse for 2017

Fredericia, den 22. juni 2017– I dag blev J.D. Powers 2017 Initial Quality Study (IQS) offentliggjort. J.D. Power har i de sidste 31 år udgivet en årlig rapport, hvor de offentliggør kvaliteten og pålideligheden af de forskellige mærker i bilbranchen i USA. I den netop offentliggjorte kvalitetsanalyse bliver KIA Motors for andet år i træk rangeret som branchens nr. 1 for bedste kvalitet. KIA har forbedret sig med hele 11 point i forhold til sidste år, og er fortsat det mærke med færrest fejl på modellerne i forhold til alle andre bilmærker i USA.

KIAs resultat i år er det bedste resultat for et bilmærke i de sidste 20 år af undersøgelsen. KIAs fremragende resultat er drevet af førstepladser i fem segmenter; KIA Soul (compact MPV), KIA Forte (compact car), KIA Cadenza (large Car), KIA Niro (small SUV) og KIA Sorento (midsize SUV). KIA Soul vandt IQS-prisen i compact MPV segmentet for tredje år i træk, mens KIAs to nyeste modeller; Cadenza og Niro udmærkede sig med førstepladsen i hver deres segment i deres første modelår. KIA Cadenza sluttede endda som topscorer blandt alle bilmodeller, der var med i undersøgelsen. Sammen med Optima og Sportage sluttede hver af de syv deltagende KIA modeller i 2017 IQS undersøgelsen på enten første eller anden pladsen i deres respektive segment.

"Da KIA slog hele branchen i sidste års J.D. Power Initial Quality Study, var der mange der satte spørgsmålstegn ved, om vi kunne opretholde en så høj position. I dag er svaret højt og tydeligt, da KIA indtager første pladsen for andet år i træk med flere 2017-segmentprisvindere end noget andet bilmærke" udtaler Michael Sprague, Chief Operating Officer hos Kia Motors America. "Det faktum at hele modelporteføljen topper IQS-hitlisten bekræfter KIAs status som en førsteklasses bilproducent og afspejler de krævende standarder og håndværk, som vores KIA team tilfører hver eneste bil KIA producerer."

Årsrapporten analyserede svar fra 77.415 respondenter i forhold til 243 bilmodeller på tværs af 26 segmenter. Bilerne blev vurderet på køreoplevelse, motoren og gearkassens præstationer samt en bred vifte af kvalitetsproblemer, der blev rapporteret af bilejerne.

KIA Optima sætter endnu engang konkurrenterne til vægs

 

Veludstyret testvinder fra KIA

 

 

Fredericia den 27. januar 2017 – KIAs første stationcar i D-segmentet får en fantastisk debut. I endnu en biltest fra det tyske magasin; Auto, Motor und Sport slår KIA Optima for anden gang i træk fast, at KIAs svar på en model i firmabils-klassen sagtens kan hamle op med de modeller, der historisk set har sat sig på segmentet.

I den seneste test sammenligner Auto, Motor und Sport fire diesel-drevne stationcars i D-segmentet. Testen konkluderer, at KIA Optima SW 1.7 CRDI er et friskt pust i segmentet. Den er godt sat sammen, utrolig veludstyret til prisen og med i pakken får man 7 års fabriksgaranti. Samlet set er det en pakke, der slår tilsvarende modeller i klassen – hhv. Renault Talisman GT dCi 130, Ford Mondeo Turnier 2.0 TDCi og Mazda 6 Kombi D 150.

Udover at Optima SW vinder på meget udstyr for pengene, god komfort og 7 års garanti, får Optima SW ros for sin rummelighed med særdeles god benplads til bagsædepassagererne, anatomisk veldesignede forsæder samt et stort og praktisk indrettet baggagerum med det fleksible skinnesystem.

Prisen for en veludstyret Optima SW 1.7 CRDI Vision med bl.a. navigationsanlæg med touchskærm, bakkamera, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, regnsensor, varme i rattet, 16” alu-fælge, LED kørelys, TomTom live services og en række avancerede førerassistentsystemer starter ved kr. 349.888,- og en beskatningsværdi på kr. 306.575,-. Udover 1.7 diesel motoren fås Optima SW også med en 2.0 T-GDI motor med 6-trins DCT og 245 HK.  

VERDENSPREMIERE PÅ KIA STINGER I FORBINDELSE MED NORTH AMERICAN INTERNATIONAL AUTO SHOW

Verdenspremiere på KIA Stinger

Fredericia den 9. januar 2017– Ved en event, som typisk domineres af introduktioner fra de amerikanske bilkoncerner, stjal KIA Motors America (KMA) i dag rampelyset med verdenspremieren på den helt nye KIA Stinger på North American International Auto Show. Den 5-personers fastback sportssedan Stinger bakkes op af KIA Motors brancheførende kvalitet og driftssikkerhed, og den bliver koncernens højest ydende bil nogensinde og kommer til at redefinere et segment, der i øjeblikket udgøres af europæiske bilproducenter. Stinger vil kunne fås med flere forskellige kombinationer af motorer og gearkasser samt et stort udbud af luksusudstyr. Bilen kommer til salg i USA sidst på året, og i Europa i slutningen af 2017. Priserne offentliggøres, når vi nærmer os lanceringen.

”I forhold til tidligere modeller fra KIA er Stinger en virkelig drømmebil for os, og i dag her i Detroit bliver drømmen til virkelighed efter års anstrengelser og hårdt arbejde fra en passioneret gruppe af designere, ingeniører og ledere rundt om i verden”, udtalte Orth Hedrick, som er vice president for product planning hos KIA Motors America. “Siden lancering af GT-konceptbilen ligger der flere års fintuning og optimering på den legendariske Nürburgring – ingen detaljer har været for små til at få opmærksomhed, og resultatet er ganske enkelt imponerende”.

Den helt nye KIA Stinger kan straks genkendes som en direkte videreudvikling af konceptbilen GT fra 2011, og bilen er designet under ledelse af Peter Schreyer, som er Chief Design Officer hos KIA Motors, og hans dygtige team af designere i Frankfurt. Udviklingen af bilens kørekomfort og køreegenskaber er foregået under ledelse af Albert Biermann, som er chef for KIAs Vehicle Test and High Performance Development, og hans team af ingeniører i Korea og på den frygtindgydende racerbane Nürburgring.

Men hvad er en ægtegran turismo? Det spørgsmål var centralt på den år lange rejse, der begyndte med GT-konceptbilen, som blev præsenteret på biludstillingen i Frankfurt i 2011. Selv om alle KIA designkoncepter har et formål, blev GT-konceptbilen af mange uden for virksomheden anset for at være lidt mere end en drøm for et mærke, der er kendt for at fremstille masseproducerede biler med mere rodfæstede kvaliteter. Men GT tændte en glød af passion, som antændte en ild i organisationen, og i løbet af de næste 5 år brændte ilden stærkere og stærkere, indtil idéen blev til virkelighed.

Da der først blev givet grønt lys for Stinger, blevgran turismo-spørgsmålet til et mantra, da udviklingsarbejdet gik i gang. Når bilen kom fra KIA, skulle designet også være dristigt - og det må man sige, at det er blevet. Bilen skulle også være smidig og hurtig, men samtidig luksuriøs og støjsvag. Den skulle også opfylde en perfekt balance af kørekomfort og køreegenskaber og have god plads til fem personer og deres bagage. Den skulle være mange ting, men først og fremmest skulle den være en autentiskgran turismo. Og det er den!

Design

Arbejdet med at udvikle en konceptbil til en produktionsmodel er ikke nogen lille opgave, og Schreyer henvendte sig straks til KIAs designstudie i Frankfurt – hvor GT-konceptbilen blev udviklet – for at gøre Stinger til virkelighed. “En ægtegran turismo– en bil til givende lange køreture – handler ikke om rendyrket kraft, hård dynamik og brutal styling på bekostning af luksus, komfort og ynde”, udtaler Gregory Guillaume, som er chefdesigner hos KIA Motors Europe. ”Stinger har ikke som mål at komme først frem til destinationen – denne bil har fokus på selve turen. Den handler om passion”.

Fra den elegante front langs de graciøse sider og op til den kraftfulde bagende – udstråler Stinger muskuløs selvsikkerhed. Nøglen til bilens fremtoning på vejen er proportionerne med baghjulstræk, en lang motorhjelm og kort overhæng foran, en forlænget akselafstand, som giver en rummelig kabine, og et kort overhæng med stærke skuldre bagpå. Stingers fremtoning og visuelle balance er udviklet til at give bilen et touch af elegance og atletisk dynamik i stedet for drengenes drøm om en aggressiv racerbil.

Den brede sporvidde forrest og bagest og de tilbagetrukne konturer langs dørene forstærker den visuelle styrke ved Stingers skulderlinje og bilens fastback-silhuet. Andre rent funktionelle elementer i det udvendige design som fx luftindtagene foran, lameller på hjulkasserne, plan undervogn og integreret diffusor bagpå bidrager til bilens aerodynamiske effektivitet. Bagpanelet omfatter fire ovale afgangsrør. KIAs ”tiger nose”-signaturkølergrill har en elegant placering mellem de avancerede LED-forlygter.

Den lave kabine med den stejle forrude og baggrundsbelysning er rykket bagud i bilen, hvilket giver en silhuet, der lover fart. Indvendigt er pladsen fokuseret på køreglæde, og personerne i bilen er omgivet af luksus. Den fås med ultra-blødt Nappalæderindtræk til de markant udformede sæder, og førersædet fås med luftpuder i ryglæn og sidestøtter, hvilket giver optimal støtte og komfort.

Instrumentpanelet udgør et stærkt horisontalt cockpit til føreren. Midterkonsollen er intuitivt opdelt i to områder: Betjeningselementerne til infotainmentsystemet er elegant placeret ved siden af den store touchscreen i farver, mens betjeningselementerne til klima- og ventilationsanlæg er placeret nedenunder. Føreren bliver forkælet med et lækkert læderrat og en enkel instrumentenhed med en kombination af analog og digital instrumentering. De store instrumenter er omkranset af metal og fremhæves af røde visere. TFT-skærmen i farver er placeret mellem instrumenterne og viser præstationsdata som fx G-kraften i sving, omgangstider og motorolietemperatur. Desuden viser den informationer som fx kørecomputer, førerindstillinger, navigationssystem og diagnostik.

Der er aeronautisk inspirerede runde luftdyser med lameller foran og bagi, og en elegant liste i satinkrom forløber rundt i hele kabinen. Det giver en følelse af tryghed og intimitet. Men den lange akselafstand giver generøs benplads både foran og bagi, og den lave siddepositionen giver god lofthøjde både ved for- og bagsæderne.

Undervogn

Da Albert Biermann, som kom til KIA fra BMW i december 2014, første gang så Stinger, så han en bil, hvor køreoplevelsen bag rattet skulle leve op til bilens imponerende design. ”Efter min mening er Stinger noget helt særligt for KIA mærket”, udtaler Biermann. ”For ingen forventer sådan en bil – ikke bare dens udseende, men også dens køreegenskaber. Den er en helt ny oplevelse”.

I produktionen af Stinger skulle der være fokus på fremstillingen af karrosseriet, og ingeniørerne kiggede grundigt på konkurrenterne. Med en akselafstand på 2.905 mm, har Stinger længere akselafstand end Audi A4, Infiniti Q50, Lexus IS, BMW 4 Gran Coupé og endda Lexus GS og Mercedes CLS. Bilen er også længere (4.839 mm) og bredere (1.800 mm) end de øvrige biler i segmentet, hvilket giver mulighed for en særdeles rummelig kabine. Bagagerummet i Stinger er også større end i mange af konkurrenterne, og det har rigeligt plads til store kufferter eller golftasker. Desuden kan man få bilen med elektrisk bagklap med Smart Trunk-funktion.

Med en undervogn, der består af 55 % avanceret højstyrkestål, har Stinger givet ingeniørerne en ultra stiv basis til at arbejde med bilens komfort og køreegenskaber. Stivheden bidrager også til reduceret NVH og en støjsvag kabine. MacPherson-forhjulsophænget og multilink-baghjulsophænget er finjusteret til at give føreren optimal feedback.

Som noget nyt hos KIA kan føreren ændre bilens støddæmpning og køreegenskaber via en elektronisk reguleret undervogn kaldet Dynamic Stability Damping Control. Bilen reagerer altid forudsigeligt på førerens input, og afhængigt af vejforholdene og kørestilen kan Stinger indstilles til at køre mere adræt gennem sving, hvor systemet så gør de forreste støddæmpere blødere og de bageste hårdere. Omvendt forbedres stabiliteten ved høje hastigheder, når systemet gør de forreste støddæmpere hårdere og de bageste blødere. Systemet reguleres ved hjælp af de fem køreprogrammer (også første gang fra KIA): Personal, Eco, Sport, Comfort og Smart.

Den tandstangsmonterede, eldrevne servostyring (R-MDPS), som er standardudstyr, giver knivskarp feedback takket være elmotorens direkte placering på tandstangen – det øger styreresponsen og reducerer uønskede vibrationer fra overførslen via ratstammen. Servostyringen reguleres også via de fem køreprogrammer.

Drivlinje

Hvis karrosseriet er skelettet i en granturismo, så er de tilgængelige motorer hjertet i bilen. Der kan vælges mellem to turbomotorer, der er placeret langt tilbage under den lange, skulpturelle motorhjelm.

Begge motorer er stadig under udvikling, men den 2,0-liters 4-cylindrede Theta II-motor med turbo forventes at yde 255 hk ved ca. 6.200 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment på 353 Nm er til rådighed fra 1.400-4.000 omdr./min. Og præstationerne kan blive endnu voldsommere med den 3,3-liters V6 Lambda II-motor med dobbelt turbolader, som forventes at yde 365 hk ved ca. 6.000 omdr./min. og et drejningsmoment på 510 Nm fra 1.300-4.500. KIA har en målsætning om acceleration fra 0-100 km/h på 5,1 sek. og en tophastighed på 269 km/h med V6-motoren med dobbelt turbolader.

KIA Stinger er udstyret med 2. generation af den 8-trins automatiske gearkasse til baghjulstræk. Gearkassen, som første gang kunne fås til luksussedanen K900, er udviklet internt og giver føreren et hurtigt og præcist gearskifte og optimal brændstofeffektivitet. For første gang bruger KIA en CPA-momentomformer (Centrifugal Pendulum Absorber), som oftest findes i forbindelse med fly- og racerbilsmotorer, og den bidrager til at reducere torsionsvibrationer i drivlinjen. Føreren kan vælge at lade gearkassen klare gearskiftet automatisk eller at betjene gearskiftet manuelt ved hjælp af skiftekontakter på rattet. Som det er tilfældet for affjedring og styretøj, kan der vælges mellem op til fem forskellige gearskiftemønstre via valg af bilens køreprogram. Desuden tilpasses også gasspjældets funktion.

KIA Stinger, kan som den første af KIAs sedanmodeller, fås med baghjulstræk eller firehjulstræk. Firehjulstræksystemet, som har hovedvægt på baghjulene for at få maksimal kontrol i vådt og tørt føre, er udstyret med et nyt dynamisk torque vectoring-system, som overvåger førerens input og vejforholdene. Systemet tilfører automatisk ekstra kraft eller aktiverer bremserne til de enkelte hjul for at holde bilen på rette kurs under vanskelige forhold. Biler med baghjulstræk har fordel af en begrænset differentialespærre, som aktivt fordeler kraften mellem baghjulene.

Desuden tilbydes et udvalg af aluminiumsfælge og dæk. Modeller med den 4-cylindrede 2,0-liters turbomotor er udstyret med performance-dæk i størrelsen 225/45R-18, og modeller med den 3,3-liters V6-motor er udstyret med ultra-high performance-dæk i størrelsen 225/40R-19 foran og 255/35R-19 bagpå. Ventilerede Brembo-®skivebremser er standardudstyr på versioner med 3,3-liters motoren med dobbelt turbolader og har bremsekalibre med fire stempler foran og med to stempler bagpå.

Avanceret teknologi & komfort

Komfort i luksusklassen og uventede features er blevet en del af KIAs DNA, og Stinger fortsætter den tradition. En række avancerede førerassistentsystemer – ADAS (Advanced Driver Assistance Systems) – arbejder perfekt sammen for at forbedre køreoplevelsen.

I USA estimerer National Highway Traffic Safety Administration konservativt, at der hvert år sker 100.000 ulykker med oprettet politirapport på grund af trætte førere.. Det estimeres, at disse ulykker hvert år resulterer i 1.550 dødsfald og 71.000 kvæstelser. En nyhed hos KIA er det nye træthedsregistreringssystem – Driver Attention Alert (DAA), som hjælper med til at forhindre førere i at køre, når de er trætte eller distraherede. Systemet overvåger en række input fra bilen og føreren, og hvis det registrerer, at førerens opmærksomhed er blevet markant reduceret, afgiver det en advarselslyd, og en advarsel vises i instrumentenheden.

Forward Collision Assistance (FCA)3med integreret Autonomous Emergency Braking (AEB)3med fodgængerregistrering kan registrere en potentiel kollision med et andet køretøj eller en fodgænger og om nødvendigt bremse bilen til stilstand. Advanced Smart Cruise Control (ASCC)3opretholder en forud defineret afstand mellem Stinger og det forankørende køretøj, og systemet kan bremse bilen helt til stilstand i tæt trafik. Lane Keep Assist (LKA)3overvåger aktivt bilens vognbane og advarer føreren med en advarselslyd og styreindgreb for at holde bilens position. Rear Cross Traffic Alert (RCTA)3overvåger området bag bilen, når man bakker ud fra en parkeringsplads, og systemet advarer føreren med en advarselslyd, hvis det registrerer krydsende trafik bag bilen.

Opkoblingsmuligheder, entertainment og bilinformationer kan være lige så vigtige som en dynamisk køreoplevelse, og Stinger kommer på markedet med de nyeste infotainmentsystemer. Det højdejusterbare head up-farvedisplay (HUD)gør det muligt for føreren at se vigtige køreinformationer reflekteret på forruden. Informationerne omfatter hastighed, navigationsanvisninger, indstillinger for audiosystem og fartpilot og informationer fra Blind Spot Detection. I midterkonsollen er der en trådløs oplader til smartphones, og Bluetooth®håndfri betjening er standardudstyr, mens mange af bilens undersystemer kan betjenes via betjeningselementerne på rattet.

Bilen fås med tre forskellige højtydende audiosystemer, der omdanner kabinen til en dynamisk koncertsal, mens kilometerne flyver forbi. Basisaudiosystemet i versionen med 2,0-liters turbomotor omfatter seks højttalere og en haptisk 7” touchscreen med den nyeste version af UVO, som er KIAs prisbelønnede telematiksystemer. Standardsystemet i versionen med 3,3-liters motor med dobbelt turbolader omfatter ni højttalere og en ekstern forstærker. Det førsteklasses Harman/Kardon®-audiosystem (ekstraudstyr) leverer en effekt på hele 720 watt via en ekstern forstærker, og lyden er krystalklar. Med 15 højttalere og KIAs første subwoofere monteret under sæderne – en under førersædet og en under passagersædet. Systemet omfatter desuden Clari-Fi™, som er en patenteret musikgenoprettelsesteknologi, som kan genoprette lydsignaler, der er gået tabt i den digitale komprimeringsproces. Denne teknologi leverer en HiFi-musikoplevelse med enhver komprimeret digital audiokilde. Systemet er også udstyret med næste generation af QuantumLogic™- surroundsound-teknologi, som udvinder signaler fra den originale optagelse og fordeler dem i en autentisk, flerdimensionel lydopsætning, som giver en klar, raffineret og detaljerig afspilning.

KIAs Stinger kommer til salg i Europa i 4. kvartal 2017.

GUINNESS WORLD RECORDS™ NOTERER KIA NIRO FOR DET LAVESTE BRÆNDSTOFFORBRUG FOR EN HYBRIDBIL


KIA Niro bliver noteret for det laveste brændstofforbrug for en hybrid i Guinness World of Records

Fredericia den 16. december 2016– Da bilen ankom til New York City Hall i hjertet af Manhattan, blev KIA Niro officielt tildelt Guinness World Record®-titlen for det laveste brændstofforbrug (for hybridbiler) på en køretur tværs over USA – fra kyst til kyst. Den nye rekord er på hele 32,6 km/l.

“Vi er ekstremt glade for Niros rekordpræstation”, udtalte Orth Hedrick, som er vice president for product planning hos KIA Motors America. “Vores udgangspunkt var at bygge en bil, som var praktisk, så godt ud og kørte langt på literen, og titlen hos Guinness World Record®bekræfter, at vi har opfyldt vores målsætning”.

Niro'en havde Wayne Gerdes fra Carlsbad i Californien og hans co-driver Robert Winger fra Williamsburg i Virginia bag rattet på de 5.979,4 km fra Los Angeles City Hall til New York City Hall, og bilen brugte kun 183,6 l brændstof svarende til 4,1 tankfuld. Bilen var en ganske almindelig produktionsmodel til det amerikanske marked - og ikke ændret på nogen måde i forbindelse med forsøget.

Niro, som er en urban crossover, er den første dedikerede hybridbil fra KIA, og den er udviklet til at kombinere fremragende brændstoføkonomi og de praktiske egenskaber fra en kompakt crossover. Foruden bilens atletiske og attraktive design omfatter Niros lange liste af features følgende: et skræddersyet innovativt hybridsystem, som giver mere dynamik og en medrivende køreoplevelse, en rummelig kabine med god plads til fem personer og deres udstyr, en lang række avancerede førerassistentsystemer – f.eks. Autonomous Emergency Braking, Blind Spot Detection, Rear Cross Traffic Alert, Lane Change Assist, Lane Departure Warning og Smart Cruise Control – samt avancerede telematik- og entertainmentsystemer som eksempelvis UVO3 med Apple CarPlay™, Android Auto™, 5” touchscreen samt mulighed for 7" navigation og bakkamera.

Den helt nye Niro Hybrid lander hos de danske KIA forhandlere lige nu, og den vil kunne fås i tre udstyrsvarianter: Vision, Comfort og Advance. Prisen for den nye Niro starter ved kr. 299.999,-. Alle tre versioner er opgivet til en brændstoføkonomi på 26,3 km/l ved blandet kørsel.

 

Rente på nye biler

fra 2,29 %

santander logo

Tryk på billedet eller her for yderligere oplysninger
 
Bomose Allé 15
3200 Helsinge

Tlf. 48 79 77 67
Fax: 48 79 73 55

Yderligere oplysninger her

Find medarbejder her
Salgsafdelingen:
Mandag - Fredag kl. 9:00-17:30
Lørdag lukket
Søndag kl. 10:00-15:00

Værksted/Reservedele:
Mandag - Torsdag kl. 7:30-16:00
Fredag kl. 7:30-14:00
Lørdag-Søndag Lukket

For detaljeret åbningstider klik her