alt
Fiat Autos nye Multiair-motorteknologi har fået MKDs ærespris. Multiair blev en klar vinder, da jurymedlemmerne skulle stemme om æresprisen. Blandt de øvrige kandidater til prisen var Hyundais fem års garanti uden km-begrænsning, Toyota Prius og Opels AFL-lygtesystem.

Multiair er et motorstyringssystem, hvor hver enkel ventil kan styres uafhængig af motoromdrejning. Det har angiveligt stort potentiale til at give højere ydelse og lavere forbrug i en benzinmotor og til at give lidt lavere forbrug i en dieselmotor, men samtidig give renere forbrænding, så en dyr NOx-katalysator kan undgås, når euro 6-normen indføres.

Fiat sammenligner selv teknologospringet med indførelsen af commonrail, som Fiat også var involveret i.