Fiat vinder CO2-slaget

Den engelske organisation Clean Green Cars placerer Fiat, som det bedste mærke med hensyn til gennemsnitligt CO2 udslip, foran Mini som de eneste to, der kommer under 140 gram/km. Værst står det til hos Porsche, der ligger i bunden med det største CO2 udslip, foran Land Rover, Jeep, Chrysler, Subaru og Jaguar. Listen ser således ud i første halvår i år med de 10 bedste (Bilproducent/gennemsnitligt CO2 g/km) :

1. Fiat 138,2
2. Mini 139,6
3. Peugeot 141,4
4. Toyota 146,3
5. Citroën 146,3
6. Skoda 148,0
7. Daihatsu 150,0
8. Hyundai 151,3
9. Renault 151,6
10. Seat 153,0

De 10 værste med mest CO2-udslip fra bunden:
1. Porsche 275,6
2. Land Rover 249,2
3. Jeep 218,7
4. Chrysler 216,2
5. Subaru 201,0
6. Jaguar 200,3
7. Lexus 194,8
8. Mercedes-Benz 192,8
9. Alfa Romeo 182,8
10. Saab 179,7

Skulle du savne nogle mærker, som for eksempel, Audi, Ford, Opel, Volvo og VW med flere, er det fordi de ligger mellem de 10 bedste og 10 værste. Clean Green Car opl ser videre, at alle biler med et CO2 udslip på mere end 200 gram/km eller deromkring, har tabt meget salg i årets første seks måneder. Porsche er for eksempel gået 26,5 procent tilbage i Storbritannien, Saab minus 21,7 procent, og Lexus minus 20 procent. Det er ikke længere trendy at køre smart og hurtigt. Overalt i Europa er salget af de store firehjulstrækkere gået markant tilbage. Kampen kommer i højere grad til at stå på et lavt CO2 udslip. Det er også disse biler, som vil holde den bedste brugtpris.